Linoleum

Linoleum

Linoleum er for dig, som ønsker en slidstærk og naturlig overflade, der ikke er bleg for at blive beskidt. Linoleum er nemlig utrolig rengøringsvenligt, eller med andre ord utrolig børnevenligt. Der skal ikke mere til end blot en våd klud med tilhørende sæbe til at fjerne det meste. Derfor sparer du med linoleumsgulv én ekstra bekymring i hverdagen. Derudover er linoleumsgulve også utrolig gode for jer, som tilgodeser at gulvets varme favner jeres fødder en kold vintermorgen, da linoleum ligeledes hurtigt adopterer rummets temperatur. Derfor får du også med disse gulve en bolig, som på stort set alle tidspunkter er lun og indbydende. Kork udgør bagsiden af gulvene, og derfor får dit hjem også en lyddæmpende effekt, når du går, løber eller taber noget. Hos os kan du tilegne dig et linoleumsgulv i lige den farve, som du går og drømmer om, samtidig med, at du helgarderer dig med et gulv, som kan klare hverdagens stress og jag.

Vi tilbyder alternativt også laminatgulve, som ligeledes er utrolig slidstærke, og giver et helt andet udtryk, hvis ikke linoleumsgulvene lige er sagen.

Hvilken linoleum tilbyder vi?

Hos Miljøtæpper tilbyder vi to mærker af linoleumsgulve. Begge med samme høje kvalitet i et hav af farver og nuancer. Så vi kan næsten garantere, at i hvert fald bare én falder i din smag. Den ene er fra mærket Forbo, og den anden vi tilbyder er fra mærket Tarkett. Med Forbo får du deres marmorerede klassiker Real. Denne kollektion af nøje udvalgte individuelle farvetoner og nuancer er med til at give gulvet et spændende udtryk og en vis varme. Samtlige farver i denne kollektion kan produceres i en 3,5 millimeter Marloleum Decibel konstruktion på 18 dB, således højnes rummets akustik i den grad. Vores andet mærke, som vi tilbyder, er som sagt Tarkett, som består af fornyelige råmaterialer såsom linolie, kork og træmel med tilsat harpiks, naturlig farvepigment og hessian. Der er næsten ikke noget at sætte en finger på hos Tarkett’s lonoleum, da de både er Svanemærket og Cradle to Cradle certificeret, og du kan selvfølgelig også få denne kollektion i et hav af farver og nuancer.

Linoleumsgulv og vedligeholdelse

Linoleumsgulv og vedligeholdelse går hånd i hånd. Det er både let og hurtigt at pleje dit gulv, og det er sjældent et specielt omstændigt projekt at skulle rengøre. Derfor kan du regne med dit linoleumsgulv langt ud i fremtiden. Dog skal du være opmærksom på, hvad du påfører af diverse rengøringsmidler, når du vil give gulvet en tur med moppen. Som tommelfingerregel skal du undgå rengøringsmidler med en pH-værdi på over 9.0, og derfor bør du undgå:

●    Sulfo
●    Brun sæbe
●    Skurepulver
●    Salmiak
●    Lakfernis
●    Acetone
●    Gulvlak
●    Ethanol
●    Afløbsrens
●    Soda
●    Lud
●    Ovnrens

Hvis du påfører nogle af ovenstående rengøringsmidler på dit linoleumsgulv, vil du beskadige gulvets naturlige overflade. Linoleumsgulve vil såfremt blive mere modtagelige overfor eventuelle skrammer, og derfor bør du mætte overfladen med en omgang linolie for at gøre skaden god igen. I stedet bør du benytte dig af dit foretrukne neutrale rengøringsmiddel med en pH-værdi omkring de 7.0. eller blot med en våd klud.

Du kan med fordel gøre brug af vores tæppe/gardinbus, hvis du vil komme tættere på gulvene inden køb, og du er selvfølgelig hjertens velkommen til at kontakte os, hvis du brænder inde med spørgsmål.